Ligger føllet korrekt, er det tid at hjælpe hoppen lidt. Træk roligt og i takt med hoppens veer i begge ben, men således at de er forskudt 10-15 cm i forhold til hinanden, dette gøres for at mindske “bredden” af skulderpartiet på føllet (det er den største “del” af føllet). Træk roligt føllet ud, dette skal gøres skråt nedad, altså skråt ned i forhold til hoppen, hvis den havde stået op. Træk indtil kun bagbenene er inde i hoppen, det går let ligeså snart føllets skuldre er kommet ud, og vent så.
Føllet bør trække vejret selv nu, hjælp det om nødvendigt ved at fjerne hammen omkring mulen, åbn evt. munden på det. Vent gerne 5 minutter. Sålænge føllets bagben stadig er i hoppen vil denne normalt blive liggende, hvilket er en stor fordel, idet føllet modtager en del betydningsfulde stoffer (og ilt) via navlestrengen, samtidig med at dets egen vejrtrækning stabiliseres.
På dette stadie skulle hoppen gerne begynde at kalde på føllet med nogle dybe, korte strubelyde meget karakteristiske. Det er på dette vigtige tidspunkt at føllet “præges”, dvs. får tilknytning til moderen. Vær forsigtig med at tale til føllet, der kan blive forvirret, og evt. præget for meget på mennesker.
Efter nogle minutter vil hoppen rejse sig, eller føllet forsøge på det, og derved komme helt ud.
Lad helst navlestrengen briste af sig selv, det skal ske i et roligt, sejt træk så vil den selv lukke. Springer navlestrengen helt oppe under føllet vil det forbløde, i så fald standses blødningen med fingrene, og navlestreng/maveskind trækkes ud til en “tut”, der snøres sammen med en bomuldstråd – kontakt evt. dyrlægen. Dette kan ske hvis hoppen foler stående.
Har folingen taget hårdt på hoppens kræfter, kan det være en god idé at holde føllet hen foran hoppen, og evt. hjælpe den med at tørre føllet. Det er imidlertid vigtigt at hoppen slikker føllet, idet dette ritual sætter gang i hoppens instinkter i forbindelse med folingen, giver signal om at efterbyrden skal ud, samt knytter hoppe og føl sammen. Hoppen kan godt finde på at bide i føllets hove, dette er helt normalt, og sker for at få føllet til at rejse sig.
Når hoppe og føl har god kontakt, og alt synes at være iorden, bør man lade dem være alene en tid – f.eks. en time. Derefter bør føllet selv kunne rejse sig og die, ellers må man hjælpe det. Det er meget vigtigt at føllet får den såkaldte råmælk fra hoppen indenfor nogle timer (3 4), idet føllets tarmsystem ellers “lukker af” for vigtige immunstoffer, der er i mælken. Føllet fødes uden immunforsvar.
Efterbyrden kontrolleres, den skal komme indenfor 6 timer, og være hel – dvs have form som et par bukser, hvor det ene ben er noget længere end det andet. Nogle hopper får koliksymptomer når efterbyrden skal ud. Hvis hoppen kaster/ruller sig, så flyt føllet ud i et hjørne af boksen. Om nødvendigt gå med hoppen, men pas på; hoppen kan reagere meget voldsomt på adskillelse fra føllet! Er der problemer, så kontakt dyrlægen. Nogle hopper vil æde noget af efterbyrden, dette er helt normalt.
Føllet bør vaccineres mod følsyge og stivkrampe i løbet af 24 timer. Endvidere skal man – særlig for hingsteføl – holde øje med tarmbegen, dvs. mørk, sej afføring, som ligger i tarmene på føllet fra fødslen. Har føllet ikke haft afføring indenfor de første 12 timer, tilkaldes dyrlægen, der giver et middel mod forstoppelsen. Stumpen af navlestrengen smøres rigeligt med fx Formo Cibazol, dette beskytter mod infektion og hindrer fluer i at holde såret åbent. Man kan også bruge jod, og derefter pudre med pencillin pudder.
Med venlig hilsen
Bjørn Boesgaard – Stutteri Boesgaard