Carmen foal with Saga

En tvillinge fødsel med komplikationer

Hoppen Saga Boesgaard havde selv en svær start på livet, da hun knap 4 måneder gammel mistede sin mor Sifka Boesgaard pga tarmslyng. Saga ville ikke tage imod mælkeerstatning, og klarede kun lige overgangen til kraftfoder.

Skønt Saga selv var en lidt ubetydelig hoppe og absolut havde sine fejl, blev hun en af vores bedste avlshopper. Sportsligt fik hun succes under military rytteren Kim Løwe, og i avlen blev hun foruden en række gode sportsheste også mor til sølvmedaljehoppen Visna Boesgaard.

Et år havde vi ikke held med at ifole Saga så besluttede at skifte hingst, og i starten af august blev hun bedækket. Fordi det alligevel var for sent at løbe hende om undlod jeg at scanne. Da tiden kom for håndundersøgelse blev hun blot konstateret drægtig.

De godt 11 måneder gik, og en nat gik min folingsalarm i gang. Det så fint ud, indtil forbenene på føllet var lidt fremme – så gik det trægt. Jeg hjalp naturligvis Saga, og hun pressede godt nok, men det måtte være et stort føl. Da hovedet og skulderpartiet kom lidt frem var det tydeligt at noget var galt. En kraftig hinde med tydelige blodårer kom til syne ved siden af føllet, og jeg blev bange for at jeg var ved at trække børen ud af Saga! Dyrlægen blev tilkaldt, og han var der meget hurtigt.

Vi kunne konstatere at den synlige hinde hang sammen med føllets bagben, og konkluderede at der var en tvilling inden i den usædvanligt kraftige hinde. Føllene lå med benene ind mod hinanden, og vi måtte trække dem ud selvom de kom nærmest samtidigt. Det forreste føl var levende, men det bagerste var næsten dødt. Man kunne se hjertet slå, men der var ingen vejrtrækning. Dyrlægen undersøgt primære reflekser ved at røre ved et øje – men absolut ingen reaktion. Desværre var dette føl hjernedødt, og nogle minutter senere holdt hjertet op med at slå.

Begge føl var magre og små, og virkede lidt forkrøblede, men det forreste føl var som nævnt levende. Vigrigst af alt var dog at Saga var okay – hun måtte sys lidt, men der var ingen indre blødninger og hun var rimelig frisk trods den hårde omgang.

Det forreste føl (det fik aldrig et navn) fik sutteflaske et par dage, men kom aldrig op at stå. Eftersom det efterhånden var kommet til kræfter undersøgte vi det nærmere, og det viste sig desværre at være lam i det ene bagben, og måtte aflives. Jeg kunne mærke på Saga at hun fra starten regnede med at det var et skravl – hun brugte ikke mange kræfter på den, og det viste sig jo at hun havde ret.

Trods den sørgelige udgang med føllene er jeg meget glad for at jeg takket være alarmen var der i tide til denne foling. Jeg er ikke i tvivl om at vores indsats reddede Sagas liv, og hun fik siden mange fine føl.  Samtidig vil jeg råde til at man altid scanner for tvillinger