Hvad hvis hoppen ikke sveder?

Det er helt individuelt hvor meget hoppen sveder op til folingen. På en del hopper er det ikke så meget at man kan se det eller føle det med hænderne, men alarmen laver en måling hver 30s og registrerer selv ret små ændringer. Jeg ved at nogen kunder bare har alarmen fast indstillet, men det er altså vigtigt at indstille den individuelt som vist i video guiden

Jeg har to hopper der skal fole samtidigt. Hvad gør jeg?

Med en ekstrasele kan du overvåge 2 hopper samtidigt med samme modtager.

Jeg avler Shetlændere, kan alarmen så bruges?

Til Miniature, Falabella, Shetlændere og andre meget små racer (<100cm) fås selen på miniaturemål. Der må dog påregnes lidt leveringstid. Den virker fint på de små racer, og erfaringen siger at Shetlændere ofte laver en temmelig stærk ham, som føllet ikke kan komme ud af.

Hvad gør man hvis der kun kommer 1 ben frem?

Jeg vil anbefale at man griber ind – som beskrevet i artiklen om folinger. Dvs stikker en (vasket) arm i hoppen og får fat i det manglende forben. Hold hånden rundt om hoven, da den kan ridse hoppen ellers, og træk benet frem mellem 2 veer. Nu kan føllet hjælpes ud som normalt.

Forbenene er fremme men ikke hovedet – og folingen er nærmest gået i stå!

Dette er en mere kompliceret fejlstilling. Hovedet ligger ned langs siden af føllet, halsen er altså bøjet kraftigt. Hurtig indgriben er nødvendig. Det gælder om at finde hovedet og få fat fx imellem kæberne. Der er langt ind.. Mellem 2 veer skubbes føllet så langt tilbage man kan uden at mistes grebet, og hovedet trækkes så frem. Det er ikke let, og der er risici forbundet med det – også for avleren hvis hoppen smider sig – men der er ikke nogen gode alternativer. Førhen skar man føllet i stykker inden i hoppen, som nemt blev skadet alvorligt, proceduren er desuden meget farlig for dyrlægen.

Det er meget varmt nu (i juli) og hoppen sveder meget, det er svært at indstille alarmen?

Hvis indstillingen skal ned på 2 eller derunder, så bør man skifte til “Summer” på den lille skydeomskifter. Det bliver nu nemmere at finde den rette indstilling. Derudover anbefaler jeg at man venter til efter solnedgang med at lægge alarmen på. Særlig hvis man (som jeg) har hopperne gående ude om dagen, så er stalden særdeles varm at komme ind i om aftenen, så vent lige til lidt efter solnedgang..

Lejer du alarmerne ud?

Nej, det gør jeg ikke. Det er kun gennemsnitlige tider når man taler om at hoppen er drægtig i 330-340 dage. Et interval på 14 dage til hver side er helt normalt. Og dermed bliver den besparelse man ville have ved at leje let meget mindre end forventet. Så hellere gå sammen med naboen om at købe en. Så vidt jeg ved er rekorden en fuldblodshoppe på Sjælland der gik 8 uger over tiden. Og tilfældet blev undersøgt – da man selvfølgelig tænkte på forkert registrering eller uheld med løse hingste etc. Folingen gik godt, men det var et stort føl!

Fik du ikke svar på det du ønskede?

Venligst kontakt SAFEMATE